Tab & Sorg i Familien

Den dag jeg mistede min bedste ven, mistede jeg en del af mig selv.

På trods af længerevarende sygdom, hvor udsigterne ikke var så gode ud, fik jeg en følelse af håbløshed og magtesløshed ved tabet. Jeg husker et brev jeg skrev til hende.

At jeg var glad på hendes vegne, fordi hun ønskede at få fred, men jeg var ked af det på mine egne vegne. Ked af, at hun ikke længere skulle være en del af mit liv og min families liv.

Og jeg skammede mig, fordi min bedsteven blev 93 år gammel. Hun var min bedstemor.

Jeg husker mine følelser omkring min sorg.

Følelser jeg ikke måtte føle, fordi hun havde haft et godt og langt liv.

Jeg var heldig, fordi vi kunne følges ad så længe. Men jeg følte mig ikke heldig Jeg følte mig forkert. Jeg kunne ikke tillade mig at sørge, når andre mister børn, forældre og søskende, som ikke har fået lige så lang tid på jorden. 

Jeg kunne ikke tillade mig selv at sørge, fordi andres følelser var vigtigere.

Jeg lærte med tiden ikke at skamme mig, fordi sorg er sorg, uanset om sorgen opstår på baggrund af tab på grund af sygdom, alderdom eller andre årsager.

Sorg er prisen for at have elsket.

Tab og sorg i familien

Livet koster livet

Tab af livet rammer os alle og vi mærker det både individuelt og kollektivt.

Vi er født til at være i kontakt og når kontakten afbrydes, som den uundgåeligt gør ved dødsfald, så mistrives vi.

Det er både den enkelte og familien som helhed, fordi alle relationer bliver påvirket.

Derfor er det vigtigt at se på de reaktioner, der kan opstå som en konsekvens af tab.

Reaktioner som er vidt forskellige og som afhænger af det enkelte menneskes individuelle adfærd og mønstre.

I kølvandet på sygdom ser vi til tider tab af børn, forældre, søskende eller andre familiemedlemmer.

Om det er forventet eller ganske uventet, vil tab medføre sorg. Denne sorg kan være svær at navigere i, fordi mennesker både må forholde sig til tabet på den ene side og være opmærksom på de livsforandringer, som tabet medfører. I form af nye roller, ændrede identiteter og relationer.

Normalt at reagere unormalt på en unormal hændelse

Hvordan vi reagerer i kriser og ved tab er hverken rationelt eller logisk. Tidligere har forskere forsøgt at opdele sorgreaktioner i fire faser.

1. Chokfasen, hvor mennesker oplever en følelse af kaos og uvirkelighed. Nogle kan blive forvirret, vrede eller græde voldsomt. Andre kan reagere apatisk eller med fysiske symptomer.

2. Reaktionsfasen, hvor det begynder at gå op for en, hvad der er sket. Hertil følger følelser som fortvivlelse, kaos, afmagt og uoverskuelighed.

3. Bearbejdningsfasen, hvor mennesker vender sig mod fremtiden. Her kan vi forblive følelsesmæssigt svingende, have svært ved at koncentrere os og udvikle søvnproblemer.

4. Nyorienteringsfasen. I denne fase kan det forekomme håbløst at finde en ny mening med livet eller uoverskueligt at tænke fremad.

Det er vigtigt at pointere, at flere og flere mener at vi i en længere periode kan svinge mellem reaktions- og bearbejdningsfasen.

Derfor bør vi i højere grad kigge på, hvordan vi i hverdagslivets oplevelser pendler mellem at være tabsorienterede og reetablerende. Altså hvordan vi hele tiden pendler mellem at kigge indad for at sørge. Og på samme tid retter opmærksomheden udad mod de nye rolle, identiteter og relationer, der opstår.

Sorgen er prisen for at have elsket

Ved oplevelser af tab kan psykoterapi støtte dig i at bearbejde tabet og finde en nyorienteret mening med livet, velvidende at historien ikke kan omskrives og at du altid vil bære tabet med dig.

Det kan være vigtigt at søge professionel hjælp i tilfælde af

  • Oplevelser med selvbebrejdende adfærd, på en sådan måde at familie- og arbejdslivet påvirkes negativt.
  • Ved følelser af ligegyldighed med dig selv og dine omgivelser.
  • Ved irritabel, opfarende og ukoncentreret adfærd.
  • Ved udvikling af fysiske symptomer.
  • Ved konstant brug af alkohol eller medicin.
  • Eller ved udvikling af selvdestruktiv adfærd i form af selvmordstanker.

Tab, sorg og skam hænger uløseligt sammen, fordi der kan opstå skam, når vi reagerer på en måde, vi ikke havde forestillet os.

I disse tilfælde kan det at gå i psykoterapi medvirke til at opløse nogle af de smertefulde tanker.