Skam parforholdet og i familien
Den dybeste skam eksisterer der, hvor vi ikke føler, vi er værd at elske.
Når vi skælder ud og kritiserer vores partner, børn og vores relationer, gør vi dem mindre. Når vi skælder ud påfører vi et andet menneske skam. Vi udskammer dem og gør dem forkerte. Og når vi føler os forkerte, føler vi skam.
Desværre er samfundet indrettet på en sådan måde, at udskamning af mennesker foregår allesteds vegne. På arbejdet – når vi kommer for sent til et møde. I supermarkedet – når én springer over i køen. I børnehaven – når børnene ikke vil tage sko på. Når vi kommer hjem – når børnene ikke vil tage skoene af igen. Og i telefonen – når vores partner igen henter børnene for sent.
Vi skælder ud på vores børn, partner, familie, venner og kolleger, fordi vi er trætte, nedslidte eller udkørte. Og prisen for det er svækket selvværd og selvfølelse.
Skam opstår mellem mennesker
Skam er et relationelt problem og betinget af vores relationelle samspil med andre mennesker.
Fordi vi fra biologiens side er flokdyr, orienterer vi os mod flokken i form af vores relationer, fordi vores trivsel er afhængig af kontakten til dem.
I kontakten til vores nærmeste og til andre mennesker er der mulighed for afvisning og fordømmelse.
Når vi oplever, at vi falder uden for de accepterede og sociale normer i samfundet, kan det give anledning til skam.
Skam kan opstå:
- Når vi bliver ramt af alvorlig sygdom .
- Når vi mister et barn.
- Når vi ikke kan få børn.
- Når vi mister vores arbejde.
- Når vi mister vores partner eller et familiemedlem.
- Når vi afslutter et forhold eller et venskab.
Vi skammer os forskelligt
Fordi mennesker er forskellige, skammer vi os ikke over de samme ting.
Adfærd, mønstre, individuelle oplevelser og erfaringer trigger forskellige skamreaktioner.
Også traumer i barndommen eller senere i livet kan resultere i en følelse af skam. Det er ikke traumet i sig selv, men derimod isolationen af det. Hvis ikke vi deler traumet med nogen, kan det medføre større og dybere skam.
Skam spiller en bagvedliggende faktor, når vi kigger på psykologiske og fysiologiske lidelser, fordi disse kan trigge skamreaktioner. På den anden side kan disse lidelser også være et udtryk for en bagvedliggende skam, der ikke er blevet bearbejdet.
Vi ser en tendens til, at angst og skam kan have en indbyrdes sammenhæng. Jo mere vi skammer os, des mere isolerer vi os. Og jo mere isolerede vi bliver, des mere angste og skamfulde bliver vi.
Derfor er det en fordel at gøre skam tydelig. Som skamforskeren Martha Weston skriver:
“Hvis man gør skammen tydelig, bliver dens greb måske mindre dødbringende. Jo mere vi ved om skam og dens virkninger, desto sværere får den ved at styre vores liv”.
Når vi bevidstgøre skammen, kan vi gøre noget ved den. Når vi ikke er bevidste om den, gør den i stedet noget ved os.
Måden vi håndterer skam har betydning
Både hos børn og voksne ser vi strategier for at undgå skam. Det kan være vi begynder at anklage vores partner, børn, familie, venner eller kollegaer. Dette kommer oftest til syne gennem verbale og fysiske udbrud. Vi ser det blandt andet komme til udtryk, når børn skyder skylden på andre.
Nogle mennesker udskammer og anklager sig selv. Dette kommer til udtryk, når mennesker retter skældud indad. Vi ser det blandt andet, når barnet siger, “Jeg er også bare den dummeste”, eller moren siger “Jeg er den dårligste mor”.
Andre mennesker afleder deres opmærksomhed for at undgå at mærke de følelser, der kan være forbundet med skam. Den undgående skamregulering kommer til syne ved perfektionisme eller misbrug i større eller mindre omfang. Overdreven brug af alkohol eller andre rusmidler kan være et udtryk for et forsøg på at aflede de bagvedliggende følelser af skam.
Tilbagetrækning er afslutningsvist en anden skamregulering, som mennesker benytter, når de vil undgå skamfulde relationer, reaktioner eller emner. Ved tilbagetrækning kan mennesker vælge ikke at deltage i sociale arrangementer. Undgå at svare på SMS’er eller mails. Eller undgå at svare telefonen, når den ringer. Her spiller isolation en væsentlig rolle, fordi isolationen kan påføre yderligere skam og smerte.
Vi påfører os selv skam
Der er ofte meget smerte forbundet med skam. Derfor opstår skamreaktioner som et forsvar mod den smerte, der ligger bag skammen. Mennesket beskytter sig selv ved at påføre sig selv skam. Som et misforstået forsvar af menneskets integritet.
Der kan være mange forsvarsmekanismer i spil, når mennesker forsøger at identificere egne skamreaktioner. Ofte vil der ikke kun være tale om én skamreaktion, men derimod flere. Vi kan bebrejde os selv og andre, isolere os og undgå kontakt med omverden, når vi føler os forkerte.
Og at føle sig forkert er at føle skam.
Bearbejdning af skam i psykoterapi
Psykoterapi kan give dig den rette støtte til at reflektere over dine skamreaktioner. Samt hvordan det har betydning for kontakten til dig selv og kontakten til dine relationer.
Det er ikke let at identificere underliggende skam.
Derfor kan det skabe stor tryghed at gøre det sammen med en terapeut, der ved hvor meget der er på spil. Samt hvor smertefuldt det kan føles, når vi kommer i kontakt med den side af os selv, hvor vi føler os allermest forkert
