Børns virkelighed
Måden vi tænker og taler til vores børn, tager udgangspunkt i vores børnesyn.
Når vi snakker på en belærende, kommanderende eller manipulerende måde, er det oftest ud fra et gammelt børnesyn.
Et børnesyn, der er mere optaget af, hvad barnet gør frem for hvordan barnet har det.
Børn er kontaktsøgende
Flere forskere og udviklingspsykologer, herunder Daniel Stern, har op til flere gange beskrevet, hvordan mennesker fødes til at indgå i hinandens nervesystemer.
Vi mærker og fornemmer hinanden i ordløs kontakt. Det gælder os alle og i særdeleshed børn.
Når børn fornemmer, at vi ikke rigtigt er til stede, kan de begynde at lede efter os i et forsøg på at kalde os frem.
Når vi ikke er nærværende, vil børn som en naturlig reaktion begynde at søge efter os, eller forsøge at få en reaktion fra os gennem deres adfærd.
Tidligere generationer beskrev denne adfærd som grænsesøgende.
I dag ved vi, at børn søger kontakt. Ikke grænser.
Det som tidligere generationer beskrev som uartigt, forkert, provokerende og udfordrende adfærd, beskrives i dag som børns søgen efter kontakt.
Børn skal oversættes
Som forældre til den kommende generation, skal vi give vores børn muligheden for at lære dem selv at kende, ved at lytte bag deres ord og adfærd.
For at kunne oversætte børns indre, skal vi have en vilje til at forstå, hvorfor barnet siger og gør, som det gør.
Selvom vi som forældre kan have viljen til at forstå, kan børns adfærd og ord være uforståelige for os. Alligevel er det vigtigt at være sammen med barnet og acceptere, at selvom vi ikke forstår meningen, er den der stadig.
Somme tider har børn brug for, at vi hjælper dem med at forstå de følelser de mærker, men som de ikke har erfaring med, og derfor ikke kan udtrykke endnu. Det vigtigt at se på barnet – om den måde vi oversætter barnet på, er den rigtige. Om det virkelig er sådan barnet har det.
Vores oversættelse af barnet bør ikke være sandheden, men derimod bør vores formulering give plads til og åbne op for, at barnet også kan have det på en anden måde.
Børn samarbejder
Børn samarbejder både retvendt og spejlvendt.
Når børn samarbejder retvendt, gør barnet hvad deres forældre siger eller beder dem om. Når børn derimod samarbejder spejlvendt, gør barnet det modsatte af, hvad forældrene siger.
Når børn stopper med at samarbejde, er det oftest fordi de har samarbejdet for meget, for længe, eller fordi deres behov er blevet tilsidesat.
Det er aldrig, fordi de ikke er samarbejdsvillige.
Sagt på en anden måde, så vil børn gerne gøre, som vi siger og de forsøger altid at gøre deres bedste. Når vi skælder barnet ud, svækker bebrejdelserne barnets selvfølelse og selvtillid. Barnet mister troen på sig selv, sine præstationer og behov.
Børns virkelighed skal oversættes
Den bedste støtte til børn er at italesætte den virkelighed, de er en del af
Mange børn føler sig beskrevet, uden at blive forstået.
Konsekvensen er, at de kan føle sig forkerte, afmægtige og fastlåste.
Børn sanser, føler, registrerer deres egen virkelighed. Og hvis ikke børn bliver spejlet i det de sanser, stopper de med at stole på sig selv.
Vi forestiller os måske, at børn kun skal involveres i det, vi fortæller dem om.
Virkeligheden er anderledes. Børn er involveret i alt.
De sanser og mærker alt, hvad der foregår. I familien og mellem mor og far.
Når vi som forældre skærmer børn for at undgå fortvivlelse og ubehag, står børnene alene med det de sanser.
Når børn ikke spejles i, hvad de sanser, kan det skabe følelser af ensomhed, fordi barnet ikke føler sig inkluderet i forældrenes virkelighed. Barnet kan derfor føle sig alene og uden for fællesskabet i familien.
Vi med fordel vende ordsproget, hvad børn ikke ved, har de ikke ondt af til; hvad børn ikke ved, har de ondt af.
Hvis ikke vi snakker med børn om deres virkelighed og det de sanser og føler, kan børn ikke skabe sammenhæng mellem det, der foregår udadtil og det de sanser og føler indadtil.
Den bedste støtte til børn er derfor at italesætte den virkelighed, børn er en del af. Og samtidig give plads til barnets egen oplevelse af deres egen virkelighed.
Støtte til både børn og forældre
Mange forældre har i perioder brug for støtte til at ændre det samspilsmønster, der optræder i familien.
Det er ikke altid nemt at være en familie med forskellige og modsatrettede perspektiver og behov, der skal accepteres og anerkendes.
Det er heller ikke nemt at give plads til hinanden og hinandens oplevelser af virkeligheden.
Familierådgivning giver plads til alle perspektiver i familien, så det bliver lettere at være sig selv og samtidig være en del af fællesskabet i familien.
Litteratur til yderligere læsning inden for området
- Glistrup, Karen (2014). Hvad børn ikke ved … har de ondt af – Bryd tavsheden (3. udgave). Hans Reitzels Forlag.
- Glistrup, Karen (2022). Snak om det … med alle børn – En bog om følelser i familien. Dafolo.
- Hørby, Fie (2019): Drop opdragelsen – og bliv klogere på dig selv og dit barn. København: Gyldendal 2. Udgave.
- Juul, Jesper (2022): Dit Kompetente Barn. København: Gyldendal 2 Udgave.
- Juul, Jesper (2004): Livet i familien. De vigtigste værdier i samliv og børneopdragelse. København. Forlaget Apostrof
- Løvlie Scibbye. & Løvlie (2018): Du og Barnet. København: Akademisk Forlag.
